CHOGO tager ansvar igennem hele produktionsprocessen

Chogo er en virksomhed, som er startet med hjertet på det rette sted. Vores tilgang til ansvar og værdier tager ligeledes udgangspunkt i troen på, at vores handlinger kan være med til at skabe en bedre verden, både i det store og lille perspektiv.

Produceret med en klar vision

Hos Chogo er vores ambition at udvikle velsmagende og spisevenlige produkter til småtspisende ældre og patienter. Vi ønsker at gøre det lettere at tilbyde et proteinberiget mellemmåltid, der er nemt at spise, smager godt og kan indgå som en del af en varieret og afbalanceret kost.

Vi udvikler vores produkter i tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale og lytter løbende til feedback fra både fagpersoner og brugere. Den viden bruger vi til at forbedre smag, konsistens og spisevenlighed, så produkterne passer til behovene hos dem, de er udviklet til.

Vi arbejder samtidig for, at vores produkter er tilgængelige til en fornuftig pris. For os handler samfundsansvar om at udvikle produkter, som flere har mulighed for at vælge, og som kan gøre hverdagen lidt lettere for mennesker med en lille appetit.

  • Produceret i Danmark

    Alle vores chokoladeprodukter er produceret på vores fabrik i Mørkøv på Vestsjælland. Her foregår alle processer, lige fra blanding af produktmasserne til overtræk og pakning. Således fragtes vores produkter ikke langvejs fra, men leveres fra en dansk fabrik.

  • Plantebaseret

    Vores Livsstykker er produceret udelukkende med veganske råvarer, hvor peanutbutter og protein fra danske kartofler spiller en central rolle. Vi har valgt at proteinkilden i alle vores produkter skal komme fra kartofler, fremfor fra valle, som er et mælkeprodukt.